Aaah, det var dejligt med en lille pause fra bloggen. Det er jo heldigt, at der er så mange andre, der kan underholde - så tak for det! :o)
Min far er her heldigvis stadig, men øv, hvor er det dog trist det hele. Jeg synes, det er megahårdt og uretfærdigt, unfair og det er sgu utroligt, at MIN far skal rammes af den møgsygdom. Det er bare noget møg, kræft. Jeg ville ønske, der var nogen, der kunne lave den ultimative kur mod ALLE former for kræft - men det er vist ikke helt muligt endnu. Desværre.
Siden sidst er der nu ikke sket noget vildt. Jeg har prøvet at holde humøret oppe, hvilket ikke har været let. Rasmus Seebachs sang til sin far ( "Den jeg er") får mig til at tænke på min far. Når jeg skal sove, og alt er stille omkring mig, tænker jeg på min far. Hvis tårer var guld, var jeg da forlængst blevet millionær. :o( Jeg er også den fødte pessimist (af mange årsager), men jeg håber selvfølgelig at jeg har min far et stykke tid endnu. Nu må vi se.
Dagene er heldigvis blevet lidt lysere - og i dag skinner solen og der er blå himmel. Lækkert. Vi nærmer os også det spirende forår (finally!), og det glæder jeg mig virkelig til. Jeg griner lidt af, at man ellers har sagt, at der "aldrig er vinter og sne" - for det har vi da så sandelig haft i år.
En veninde har i øvrigt også født (1.barn), så jeg er selvfølgelig spændt på at se vidunderet.
Nå, ja, modeugen er jo også i gang. Jeg følger med, hvor jeg kan - men desværre ikke hos min alltime fave, Camille. Det er nok meget sundt at holde sig lidt væk fra hypen.
Slut for nu. Vender nok tilbage med en kavalkade af ugens outfits. Nu vil jeg nemlig ud i vejret og nyde at Manden arb. hjemme i dag.
Håber I har haft det godt (men det kan jeg jo se...) - og TAK for søde kommentarer om min far.
Så er kufferten pakket...
for 59 minutter siden

















